menu
book bord

FROKOST
aften
koncept
book lille Norrlyst

VELKOMMEN TIL LILLE NORRLYST – PRIVATE DINING

Hvis folkene bag Norrlyst har lært en ting under corona krisen, så er det at vi alle savner gode oplevelser med vores familie, venner, kollegaer og nærmeste og det er med den tanke i baghovedet, at vi har skabt Lille Norrlyst!

På Lille Norrlyst får man altid hele restauranten for sig selv, da vi kun har ét bord og booker man derfor bord hos os, har man det hele selv.

Man har sin egen kok og tjener. Man kan selv styre musikken og lydniveauet. Man bestemmer selv tempoet, da der ikke kommer nogen før eller efter jer. Samt meget mere.
Kort sagt så har man mulighed for at få en aften præcis som man ønsker det, om det er en rolig aften med et langsomt tempo og en masse gode snakke hen over bordet, eller hvis man heller vil høre lidt højere musik og have lidt mere i glassene, så kan vi begge dele.

Vi har altid en menu som er sammensat af køkkenchef Emil Eshardt-Nielsen og som tager udgangspunkt i sæsonens råvarer. Der findes forskellige niveauer på størrelsen af menuen, samt muligheder for diverse tilvalg, alt efter hvad man ønsker for aftenen.

Yderligere er der sammensat lækre drikkemenuer, som er afstemt til maden. Dette er både vinmenuer i forskellige størrelser og niveauer, men også juicemenuer, cocktailmenuer, mm.

Kort fortalt er Lille Norrlyst en private dining restaurant hvor man kan styre slagets gang helt selv og hvor det eneste man skal gøre for at booke hele restauranten, er at booke bord!

Vi glæder os til at se jer!

KONCEPTET

Private dining på Lille Norrlyst passer perfekt til de fleste anledninger og store begivenheder.

Konceptet er nemlig relativt simpelt, book et bord til enten frokost eller aften på din ønskede dato og I har hele restauranten for jer selv, med jeres egen kok og tjener.

Vi har plads til mellem 6-14 personer hvis man booker selv direkte gennemlinket herover. Hvis man ønsker lokalet til færre eller flere personer, så er man altid velkommen til at skrive en mail omkring mulighederne, dog er vores maksimum kapacitet generelt på de 14 personer i lokalet.

Da man har hele restauranten for sig selv igennem hele frokosten eller aftenen, da der ikke kommer andre selskaber, så kan vi hjælpe jer i de fleste anledninger. Det kan være i anledning af fødselsdag, konfirmation, bryllupsdag, reception, dåb, møde, julefrokost, sommerfest eller noget helt andet, som er jeres anledning. Da vi selv sætter rammerne for det sammen med jer, er det kun fantasien, som sætter grænser.

Der er altid en menu som er lavet ud fra sæsonen råvarer, samt tilpassede drikkemenuer. Drikkevarer behøver man ikke forudbestille, men har man spørgsmål til den eller ønsker man noget specielt til dagen, er man altid velkommen til at skrive.